Læs mere:

Internationalt arbejde

Faggruppe Familedyrs internationale arbejde foregår gennem de to internationale organisationer WSAVA (World Small Animal Veterinary Association) og FECAVA (The Federation of European Companion Animal Veterinary Associations).

Faggruppe Familiedyrs medlemskab af WSAVA og FECAVA giver dig som medlem af faggruppen flere fordele. Du har bl.a. mulighed for at deltage i kongresser med rabat, læse online magasinet EJCAP og blive opdateret på nyeste guidelines og faktaark om fx vaccination og smitsomme sygdomme.

I menuen til venstre kan du læse mere om dit medlemskab af WSAVA og FECAVA.

World Small Animal Veterinary Association (WSAVA)

WSAVA er en verdensomspændende organisation for familiedyrsmedlemmer.

WSAVAs mission er at fremme dyrs sundhed og velfærd over hele verden gennem et uddannet, engageret og samarbejdende globalt fællesskab af dyrlæger.

WSAVA har en række komitéer, der ved hjælp af internationale eksperter udarbejder retningslinjer og anbefalinger inden fx vaccination, ernæring, organspecifikke lidelse, smertebehandling og arvelige lidelser.

Hvert år holder WSAVA en verdenskongres – hvert andet år i Europa. Som medlem af Faggruppe Familedyr kan du deltage i WSAVA verdenskongres til medlemspris.

Links til veterinære organisationer

se den komplette liste på WSAVAs hjemmeside

The Federation of European Companion Animal Veterinary Associations (FECAVA)

FECAVA er den europæiske organisation for nationale veterinære familiedyrsorganisationer, dvs. de europæiske landes pendant til Faggruppe Familiedyr. I denne sammenhæng strækker Europa sig ud over EUs grænser, således er både Rusland og Georgien medlemmer.

FECAVA bestræber sig på at forbedre familiedyrenes sundhed og velfærd gennem faglig udvikling. FECAVA er talerør for vigtige emner i familiedyrspraksis i hele Europa og arbejder tæt sammen med andre europæiske veterinærorganisationer og interessenter.

FECAVA er stærkt engageret i emner som One Health, dyrevelfærd, efteruddannelse, antimikrobiel resistens og tilgængelighed af lægemidler.

FECAVA kongresser

Et af FECAVAs hovedformål er at fremme efteruddannelse blandt europæiske kolleger. Som følge heraf kan du deltage i kongresser og møder på lige fod med nationale medlemmer – og til samme pris. Det kræver blot, at du kan dokumentere dit medlemsskab af Faggruppe Familiedyr i DDD.

Tidsskriftet EJCAP

FECAVA udgiver tidsskriftet EJCAP (European Journal of Companion Animal Practice) som en online version. Her er masser af praksisrelevante interaktive artikler. Find både det nyeste og ældre numre af tidsskriftet på adressen: www.ejcap.org

FECAVA hjemmeside

På FECAVAs hjemmeside finder du en masse nyttige informationer, herunder fact-sheets om zoonoser, tænder, dyrevelfærd og sund avl. Gå på opdagelse via linket nederst på denne side.

Ann-Sofie Scheike

Veterinærfaglig konsulent | Fagpolitik, faggrupper, Internationale Udvalg